Det ømtålelige emne ME TOO
Med frygt for at få nogen på nakken, bevæger jeg mig ud på gyngende grund med dette indlæg, men jeg tager chancen alligevel. Jeg kan slet ikke lade være!
Har med både undren/ beundring og nysgerrighed fulgt med i Me Too kampagnen. Vil starte med at sige hvor er det modigt og overvældende at så mage kvinder tør at stå frem. Om det så er fordi de hunger efter opmærksomhed, skal jeg ikke kunne sige noget om.
Da Me Too var på sit højeste og da den i oktober 2017 brød igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen, taggede massevis af kvinder og delte deres historie om krænkelser, sexisme og voldtægt på de sociale medier og i de etablerede medierne. Dansk Kvindesamfund opfordrede på Twitter som de første alle herhjemme til at dele historier om overgreb og sexchikane med tilføjelse af hashtagget #MeToo.
Og et stort rungende NEJ, skal der da også lyde herfra – ingen tvivl om det. vi kvinder (og mænd for den sags skyld, og som også blander sig i debatten) – skal ikke misbruges af dem, som har en vis form for magt over os – så absolut ikke. Der er noget helt grundlæggende galt i vores kultur og omgang med hinanden, når det er så omfattende som #meetoo har tydeliggjort.
Personligt synes jeg, det er vigtigt at få italesat – så der ikke vokser et samfund op, hvor man forventer det at udvise kønskrænkende adfærd er normalt. Men det er ikke en forbrydelse at lægge an på en kvinde, Mennesket har flirtet og sendt signaler ud, siden stenalderen! Men hvad er der blevet af at sige pænt nej- eller ja tak.
Når det så er sagt, så syntes jeg måske det er stukket lidt af! Nuvel, min kollega skal naturligvis ikke rage mig på bagdelen henne i kopirummet – og tænker også det hører under sexchikane. En handling fra chefen eller kollega som ikke er acceptabel, skal der naturligvis også reageres på. Men kvinder skal stoppe med og glide ind i rolle som ofre. Der er jo også en forudsætning for at kunne se forskal på en lun bemærkning eller en dissideret sjofelhed. Pludseligt skal et klap i bagdelen og lumre bemærkning, der er både 10, 20 og 30 år gamle, med djævelens vold og magt frem i lyset. Hvorfor? Det er jo ikke kun kvinder – mænd bliver også chikaneret af deres kvindelige kollegaer og chefer.
Så for en god ordens skyld; næste gang du skal til firmaudflugt eller julefrokost, så husk lige at spørge om samtykke, til at gribe godt fat om din dansepartner, – for man ved jo aldrig! Hvad bliver det næste?