Hjemmelavet fra Habengut marked

Men kan ikke ligefrem kalde det genbrug, men man kan kalde det godt håndarbejde. Jeg kan ikke strikke men jeg har altid beundret dem som kan. Tror også jeg engang har lært i skolen at strikke Ret som det vist hedder.

Det der med at strikke burde jo egentlig fange mig.  Høre tit folk der strikker som siger ”Når du strikker, kan du ikke andet end komme helt ned i tempo, du bliver afslappet og glemmer tiden – på den gode måde”. JA OK

” strik er også rigtig god terapi og kan være lige så givende som at læse en god bog eller høre din yndlingsmusik”. Også JA OK

” når du strikker, er du nødt til at fordybe dig og koncentrere dig, og alt det med at multitaske og være online kan du godt glemme – medmindre du strikker noget, der hverken kræver, at du tæller eller følger en opskrift, selvfølgelig”. Igen JA OK

”Hvilken glæde er det ikke at give de sødeste hjemmestrikkede babysokker til din venindes lille guldklump eller en dejligt varm trøje til manden i dit liv. Og igen JA OK OK – (som han selvfølgelig vil gå med, uanset at resultatet måske blev lidt mere tætsiddende, end du havde regnet med).

Derfor tiltrækkes jeg også gerne boder hvor disse varer udbydes. Jeg synes de er praktiske i den forstak at de er gode til når forårssæsonen begynder at gøre sit indtog. Del er de jo gode når man som jeg afgiver en del varme og ellers ville gå uden. Og når jeg nu elsker strik så skal de jo helt naturlig være strikket.

At man også kan købe hjemmelavet ting og produkter på Habengutmarked er dette et så fint eksempel på. På denne stand stod der to søde og rare kvinder og solgte diverse strikvarer og som næsten går ubesværet til fattige indiske børn – og er der noget jeg vil støtte, så er det fattige børn uanset hvor de så måtte komme fra.

Jeg fik lov til at ligge deres oplysninger på min blog – jeg tjener intet ved det andet, end jeg giver det gode budskab videre.