Mange har efterhånden spurt mig om det ikke er det der mindfulness jeg dyrker, og til deres store skuffelse, kan jeg desværre svarer nej.
Men mindfulness er jo efterhånden også blevet det helt nye sort i folkemunde – og måske ikke helt uden grund. Mange har tendens til at bekymre sig om fortiden og konstant planlægge fremtiden. Falder også selv i den fælde til tider, men det vigtige her er, at man stopper op og bremser sig selv.
Nuvel er det på nogen punkter helt fint at planlægge, men man skal bare have får øje at det ikke altid går som man gerne vil, og så ikke blive bekymret. Tankerne og bekymringerne vil stikke af og lad dem bare stikke af, men vær opmærksom på, at de gør det, så du roligt kan bringe din opmærksomhed tilbage.
Kort fortalt er mindfulness en lettilgængelig måde at træne vores tilstedeværelse i nuet på og give slip på unødvendige bekymringer om fortid og fremtid. Det er kunsten at leve bevidst. Rigtig mange lever i en stor del af vores liv uden egentlig at være tilstede og det synes jeg i grunden er lidt skræmmende.
Hvor kommer mindfulness fra?
Mindfulness stammer oprindeligt fra buddhismen, hvilket er vigtigt at vide, selvom mange i dag ikke bruger mindfulness som en spirituel praksis. Man skal ikke være buddhist for at praktisere mindfulness, men man med stor fordel bruge de virksomme mindfulness-metoder til at håndtere livets mange udfordringer. Det er altså vigtigt at forstå at mindfulness ikke er buddhisme, men at mindfulness er en form for meditation, der er renset for religiøsitet om jeg så må sige. I mange mange år har mennesket været på jagt efter lykke og på flugt fra smerte. I følge buddhismen har det altid ført til lidelse, der kan tage form af stress, angst, vrede, frustration eller depression. Når du stopper med at kæmpe mod smerten, mister den magten over dig. Når man sætter sig ned, trækker vejret og tillader angsten at være der, vælter den dig ikke omkuld.
”Du kan ikke standse bølgerne, men du kan lære at surfe”
Principperne i mindfulness udspringer så at sige fra praktiske øvelser i den buddhistiske lære, og har derudover med andre ord ingen direkte forbindelse til religionen.
Det Centrale i mindfulness er nærvær, fuld opmærksomhed på det, man lige nu og her beskæftiger sig med, tilstedeværelse med alle sanser vågne. Det handler fx om at lytte til en ven uden samtidig at planlægge næste års ferie eller hvad man ellers skal foretage sig efter samværet. Det er blevet meget normalt at man fylder sine dage med aktiviteter og gøremål. Mange forsøger med alle midler at undgå at mærke den smerte, som jo også er en del af det at være menneske.
De tre grundlæggende kvaliteter i mindfulness er afspænding, fokus og mental klarhed. Det er jo næsten ingen hemmelighed at når vi slapper af mentalt, slapper kroppen også af og kan bedre hele sig selv. Når vi er fokuserede, falder vi ikke i negative tankemønstre. Når man har mental klarhed, er det nemmere for os at træffe de rigtige valg og gøre de rigtige ting. For eksempel er det påvist, at mindfulness giver større livsglæde, mindre stress, større tilstedeværelse, større omsorg, forbedret immunforsvar, øget koncentrationsevne, bedre søvnkvalitet og meget mere.
Ja ja og hvad så?
Nu sidder du sikkert og tænker – ja ja det er godt nok med alt det mindfulness og har sikkert også et par undskyldninger for at det er besværligt at bruge når man fx er på arbejde. Men det behøver faktisk slet ikke være så svært. Og ja jeg er buddhist, men har intet imod mindfulness, (selvom jeg ved, at visse buddhistiske grupper er imod mindfulness) hvis det virker, hvorfor så ikke udøve det? Men jeg vil lige komme med en lille indskydelse – mindfulness får man jo ved at meditere og meditation er en af mine buddhistiske praksis og du kan med stor fordel kigge nærmere på det indlæg jeg har lavet om meditation som er en simpel vejrtrækningsmeditation – > https://www.isabells.net/2018/01/31/meditation/
Hvis man har lyst kan man jo muntre sig ved at læse dette link -> https://www.kristeligt-dagblad.dk/sekulaer-mindfulness-boelge-moeder-kritik-fra-buddhistisk-hold
Det er rigtigt at nutidens arbejdsliv opfordrer til multitasking og man skal gerne være så effektivt som overhoved muligt. Men utallige forskningsresultater viser, at multitasking gør os mindre effektive og meget mere stressede. Når man vil bruge mindfulness i ens arbejdsliv, handler det om at tøjle ens opmærksomhed på det, man laver, til man har lavet det færdig. Altså – fokuser på det, du vælger og vælg dine distraktioner med opmærksomhed. Når du fx skriver en e-mail, så skriv den med din fulde opmærksomhed. Hvis din telefon så pludselig ringer, så giv helt slip på e-mailen, og ret din fulde opmærksomhed til telefonsamtalen. Hvem har ikke prøvet at gøre begge ting på en gang? Man laver flere fejl, det tager længere tid, og man bliver mere stresset.
Mindfulness er ikke
Der er talt negativt om meditation, og dermed også mindfulness. Mange tror ikke på denne form for meditation og er uvidende, om hvad det rent faktisk er – det synes jeg er lidt ærgerligt. Men når vi nu taler om mindfulness er det også vigtigt, at nævne hvad mindfulness ikke er.
Her er det yderst vigtigt at sige her at Mindfulness er ikke afslapning eller wellness som mange måske tror. Men derimod en daglig træning, der både kræver en stor del selvdisciplin og selvomsorg. Det er min erfaring, at det kan være meget fredfyldt og behageligt at meditere, men det kan sørme også være svært og smertefuldt.
Mindfulness er heller ikke positiv tænkning som sådan. Men derimod en træning i at være med alle slags tanker og følelser. Man skal heller ikke forvente en mirakelkur eller quickfix, der hurtigt kan få dig på benene igen efter en stressbelastning, en depression, eller alvorlig sygdom.
Nogen tror at man bliver følelseskold eller lære at lukke af for sine følelser og tanker. Det er ikke rigtigt, tværtimod. I stedet for hele tiden at være på flugt fra de ubehagelige følelser, lærer du at være med dem.
Gennem meditation lærer du dig selv bedre at kende. Når du kender dine egne følelser og tankemønstre, bliver det lettere at forstå andre mennesker. Så hvis nogen prøver at bilde dig ind at du bliver mere selvoptaget eller egoistisk, skal du ikke tro på dem.
Og endelig er det vigtigt at det er ikke en metode til at opnå en bestemt tilstand. Faktisk er mindfulness en træning, der ikke fører nogen steder hen. Det handler bare om, at være med det, der er.