Ja, jeg begår også fejl
Hvor jeg dog virkelig ikke bryder mig om at begå fejl, og hvor har jeg været helt fantastisk god til at banke mig selv oven i hovedet, når tingene ikke falder ud, som jeg havde håbet på, regnet med eller arbejdet for. På det punkt adskiller jeg mig formodentligt ikke fra flertallet, tror jeg.
Er jeg perfekt – nej det er jeg ikke. Om jeg kunne tænke mig at være perfekt? Nej muligvis ikke. Men jeg tror rigtig mange mennesker ville svare ja til lige netop dette spørgsmål. Jeg synes, der har været en tendens de sidste år, som ser ud til at tage til i styrke. Et stigende behov for at være perfekt og undgå fejl om jeg så må sige.
Fejl er uungåelig
Men at begå fejl er jo helt uundgåeligt. Når man vover noget, eller prøver at gå nye veje, og udfordrer sine måske sikre løsninger i jagten på bedre løsninger. Fejl kan nogle gange være lige præcis det, som skærper kursen, og faktisk ender med at give en bedre løsning.
Jeg synes det er lidt ”farligt”, at vi lever i en kultur, hvor vi entydigt hylder vinderen og vinderens perfekte præstation. Vi glemmer at huske, at det var fejlene, og det som vinderen lærte af sine fejl, som gik forud for succesen.
Jeg har selv begået en del fejl, hvorefter nogle af dem har efterladt mig med en fornemmelse af utilstrækkelighed, hvilket jo er helt naturligt, men på en måde også baner vejen for en mental opgradering. De fejl jeg har begået, er jo et symbol på den vej, der ikke gjorde mig glad. Efter en fejl, er jeg som regel blevet så meget klogere, og er allerede et skridt længere på vejen mod noget bedre.
Erkendelse
F.eks ved jeg nu, at jeg aldrig skulle have taget et vikariat, men have ventet til det helt rigtige job dukkede op. Den pris jeg som vikar har betalt, har været alt for høj på det mentale plan. Det ved jeg nu, men dengang handlede det jo om at komme i gang med et nyt fagområde og få noget erfaring. Det kunne jo være min adgang til det perfekte job – det var det så ikke!
Jeg tog en chance
Og hvor ligger fejlen i at tage et vikariat, kunne man jo hurtig spørge sig selv om? For jo det har været meget givende, men det har også taget fra mig. Det har taget noget i form af at jeg har svært ved at finde et ordinært og varigt job. Jeg har nemlig fundet ud af, at det er et ”Turn Off” for virksomheder at have korte ansættelser på sit CV, også selvom det er vikariater. Jeg er altså bare af den overbevisning – at kan man forsørge sig selv, så skal man forsørge sig selv, om end det er ved at tage korte ansættelser/vikariater.
Jeg bliver så træt af at hører på virksomheder, som ikke vil ansætte en medarbejder som har været i korte vikariater. Men omvendt vil de jo gerne have en vikar ind når det kniber med resurserne. Det hænger jo simpelthen bare ikke sammen. Mine korte ansættelser vikariater om man vil, skal jo ikke ses som om jeg er ustabil – faktisk tværtimod. Jeg vil hellere end gerne gå på arbejde og være en del af arbejdsmarked. Hvis jeg ikke tog de job som kom min vej, ville jeg jo ende på kontanthjælp, og blive en samfundsbyrde i stedet for, og hvor fedt er det så lige? Ja jeg spøger bare!
Når jeg starter et nyt arbejde, giver jeg mig som regel 110 procent. Jeg er meget opsat på, at vise hvad jeg kan. Det er hårdt arbejde at starte forfra hver gang (og det er jo det man gør når man er vikar). Men alligevel er jeg kommet med alt min iver, energi og frem for alt lysten til at lære nyt. Hvilket jo er positivt!
Fejl gør dig ikke til et dårligere menneske
Nu skal det jo ikke lyde som om fejl gør dig til et dårlige menneske. Man er jo hverken Zeus eller Jesus – man er jo kun et menneske. Vi gør det så godt vi overhovedet kan, men vi er ikke perfekte, og det er fordi, at det ikke er meningen at vi skal være perfekte.
Alle mennesker har problemer med den sårbarhed som ligger i at lave fejl, og det bare ligger i tiden, at fejle er noget, det er bedst at undgå, men man lever ikke fuldt og helt, før man kaster sig ud i det.
Ok at lave fejl
Når vi laver fejl, er verden lige præcis som den skal være. Alting er i den skønneste orden. Brug den viden til at slippe den dårlige samvittighed, og fyr i stedet noget skøn energi af sted på at blive klogere til næste gang. Fejl gør os mere menneskelige og ægte. Er det ikke bare en befriende tanke?
Jo mindre energi man bruger på at skamme sig over sine fejl, desto mere energi har man til at lave om på dem. Du kan være sikker på, at hvis du ikke prøver, så fejler du heller ikke. Vær åben og smid fordomme og forventninger væk. Hvad er det værste eller bedste der kan ske?
Hyld dine fejl
Jeg synes man skal hylde sine fejl. Sig tak til Guderne (ok ok jeg er buddhist, så jeg nøjes med at smile til min buddha i alt taknemlighed) hver gang man laver fejl.
”Udvikling sker ved at turde. Turde at fejle og risikere nederlag, og turde tro på, at man efterfølgende kan rejse sig igen.”
Det lyder måske lidt banalt, men hvem tager egentligt bevidst forkerte beslutninger? En beslutning er rigtig på det tidspunkt, hvor den bliver truffet. Når der er vejet for og imod på intuition og input fra fornuften, så er der ret beset ikke noget at komme efter. Hvordan skulle man have truffet en anden beslutning? Der er ingen grund til at pine sig selv unødigt.
Det er jo også altid nemmere sagt end gjort. Jeg arbejder stadig med det, men oplever faktisk også at det bliver bedre.
Super velskrevet og relevant indlæg! Jeg giver dig helt ret i, at vi lever i et samfund, som i høj grad er resultatorienterede og hylder den perfekte præstation – fremfor at hylde processen, som jo er den, der reelt giver anledning til at reflektere og blive klogere. Fejl er jo dem, vi lærer af, som bringer os tættere på det, der er “rigtigt” for os. Her synes jeg faktisk, at Tommy Ahlers sagde nogle rigtige fornuftige ting i sit ønske om at gøre op med “nulfejlskulturen”, som han kaldte det.
Jeg er blevet god til at stille mig selv følgende to spørgsmål: 1) Gjorde jeg det så godt, som jeg kunne, med den viden, jeg havde på det tidspunkt? (og de omstændigheder, jeg var i) 2) Har jeg lært noget af oplevelsen, som jeg kan tage med mig?. Jeg har især brugt det som universitetsstuderende, hvor det hurtigt kan gå op i karakterer og udelukkende positiv feedback. Her har jeg måttet acceptere, at min interesse for faget ikke altid afspejles i karakteren, men jeg har altid fået noget med mig alligevel – og er blevet klogere.
Hej Sofia – jeg vil gerne sige tak for dit bidrag og din super fine kommentar 🙂 Din refleksion er lige præcis det jeg håbede på man får, når man læser mit indlæg. Endnu engang tak 🙂