Den Falske Identitet
Hvad er egentlig en “CatFish” – ved du det ikke? Nå, men så skal jeg fortælle dig det. En CatFish er en der skjuler sig bagved andres billeder og navn. De lokker med himmelske ord, de sætter fiskekrogen ud og når de får bid, trækker de forsvarsløse, ensomme mennesker ind i deres net.
Her er min fortælling
Jeg har fået mange henvendelser fra mænd. Mænd som synes jeg er vidunderlig, skøn og smuk. Ja, de kommer med en hel del dejlige skønne ord, og man kan da godt være fristet til at lade sig lokke. Mange bliver lokket og falder i som jeg kalder det.
En CatFish misbruger andres identitet og deraf kommer “Den Falske Identitet”. Heldigvis er jeg meget mistroisk og skeptisk, især når det er fremmede mænd der kontakter mig helt ud af det blå.
Ja, de kontakter en på de sociale medier via Messenger, Linkedin eller Instagram. De starter med at skrive noget i stil med, “Hello Dear, how are you”. Ja allerede der er jeg stået af, :-D. Men desværre er der mange der bliver svøbt ind i deres net. Mange tror på dem og ja nogen sender endda penge og dyre gaver. Lad være med det, det er det rene svindel!
Jeg leger lidt med dem og uden de aner det, er det mig der lokker dem, men ikke til at betale. Nej nej, jeg lokker bare informationer ud af dem, som jeg kan bruge til at google dem. Ja google is my best friend. Jeg lader som om de har mig og leger med et stykke af vejen.
Den falske Kaptajn
Den sidste udgav sig for at være Thomas Lindegaard-Madsen Kaptajn på et MAERSK skib. Han havde så lige glemt at lave sin research ordentlig. Men så kunne jeg jo fortælle ham, hvad han tydeligvis ikke var klar over. For den “rigtige Thomas” er dansk. Men ikke nok med det, så er han også homoseksuel og lykkelig gift med en mand og har bopæl i København. Det er desværre ikke første gang Thomas Lindegaard-Madsen, bliver misbrugt på denne måde. Det kan man finde ud af bare ved at google navnet.
Så den der med han boede i South Carolina i USA, ja den måtte han længere ud på landet med. Og hvorfor skrev han dog på engelsk, når han var dansk og de kommer med så mange forskellige undskyldninger.
Falske videoer
Jeg har prøvet at tvinge dem til at video chat, men selv der er de dygtige (mener de selv). Nu har jeg en grafisk uddannelse og kan udmærket godt se en falsk video, når jeg ser det. Stol ikke på dem, hvis du ikke kan tale med dem over video chat. Hvis der kommer en video som ligner personen på billedet, men han ikke svare på dine spørgsmål, og du kan ikke høre, hvad der bliver sagt, så er det højst sandsynligt falsk. Man kan tydeligt se falske videoer, da det vil flimre en anelse, nøjagtigt som det gør hvis du vil filme tv skærmen.
Der er mange andre
Ham her er ikke den eneste der har gjort sit forsøg på mig. Der er desværre så mange, at jeg pt er så træt af mænd, så at være single, gør det ikke lettere at komme videre i livet, når man bliver svindlet af mænd på den måde. Faktisk mister man lysten til at date! Har så mange der har kontaktet mig, at jeg er holdt med at tælle.
Men nu er nok altså nok og nu kommer den videre ud i verden, om så jeg skal gå til politiet, så er det noget jeg må gøre. Det er jo heller ikke fair overfor dem, hvis navne og billeder bliver misbrugt.
De falske checks
Husk de kan også bruge dine billeder, hvis først de kommer i kontakt. Kender mænd der er faldet i og troet på, de bare havde mødt den eneste ene og ender med at betale formuer, penge der lige skal betales for at de kan mødes.
De kan sende falske checks som skal hæves i din bank og så skal du overføre til deres konto. Ja nemlig, hvorfor lige sende en check som skal hæves. De er dygtige!!!
De har lige en ven som skylder dem nogle penge og så kan du jo lige modtage og sende de “overskydende” penge til dem. Ja modtager du en check fra nogen, så lad den lige stå i banken i mere end 7 dage. Så kan banken nemlig godt se den er falsk.
Mit råd til Jer der bliver kontaktet, få så meget personligt ud af dem som muligt, hele navnet og lav jeres research. Du finder maget på Google. Og kontakt politiet. De skal stoppes.
Tak fordi i læste det og husk stol ikke på hvem som helst.
Med venlig hilsen
Ilene Boe
PS. Har du lyst til at læse mit input om hvordan vi behandler hinanden på de sociale medier kan du læse med HER KH Isabell