Et fleksibelt ord og begreb

Der bliver talt så meget om karma og begrebet karma er blevet ultra populært i stort set hele verden. På linje med alle de andre østlige udtryk som zen, mantra og avatar benytter man det i dag flittigt i Vesten, men dog på vores helt egen måde.

Karmabegrebet har jo formentlig erobret verden, fordi det både kan referere til selve handlingen og til konsekvensen af handlingen.

Betydningen er nemlig vidt forskellig i Vesten og Østen, omend begge sider lader sig inspirere af hinanden. 

Modsat mange religiøse fra Østen bruger man i Vesten næsten altid karma i en overført og oftest positivt ladet betydning, nærmest som udtryk for en følelse eller en tilstand, der påvirker os nu og her.

Ikke mindst til det etiske regnskab, man hele tiden fører med sig selv og med værdien af ens handlinger og når man skal beslutte, hvordan man skal handle eller helt undlade at gøre noget som helst. Og ikke mindst hvorfor man træffer netop det valg.

Men begrebet karma er måske også bedre end noget andet ord, vi har på dansk. Det dækker etiske og moralske dobbelttydighed og det dilemma, ethvert menneske står over for, når det handler i verden.

Karma betegner altså med andre ord et fænomen og en betydning, som vi ikke kan finde tilsvarende udtryk for i det danske ordforråd.

I vesten bruger man derfor først og fremmest begrebet uden religiøse bagtanker og sætter det sjældent i relation til for eksempel reinkarnation.

Er det karma eller misforstået salgstrick?

Men begrebet har altså også ændret betydning. Det kan man se i reklameverdenen, hvor man benytter ”god karma” til at sælge produkter eller oplevelser.  En hurtig rundtur på nettet viser sine tydelige tegn. At man i mange byer ikke kun kan købe sushi, men karmasushi, og man kan gå på karmacafé, købe karma-arbejdstøj eller gå i karmaklubben, hvor man møder tidligt, danser en masse et sted, hvor der er god stemning, og så går man tidligt i seng. Det skaber god karma???

Karmaens rødder

De fleste synes at mene, at når vi hører ordet ‘karma’, forbinder man det ret ofte med at gøre noget godt for andre, for selv at få noget positivt igen.

Men går vi religionshistorisk til værks, så kommer karma fra sanskrit og betyder ”handling eller gerning”. Begrebet blev for alvor udfoldet i de indiske helligskrifter, upanishaderne, fra omkring 600-300 f.Kr. Det er en større tekstsamling på sanskrit, som beskriver, hvordan kroppen og dens sanser binder mennesket til en lidelsesfuld verden.

Upanishaderne afslører livets absolutte grundproblem ifølge de indiske religioner:

Vi føler ikke bare en tilknytning til kroppen, vi lader os styre af den via sanserne. Derfor drikker vi vand, når vi føler tørst, vi lader os tiltrække seksuelt af andre mennesker, fordi vi gerne vil røre og berøres af dem, og vi bliver vrede og skinsyge, hvis vores bedste ven stikker af med vores hjertenskær.

Vejen mod frelse eller frihed er derfor at frigøre sig fra kroppen. Eller i alt fald ikke at lade sig forføre af den. Og det kan karma hjælpe os med.

Karma knytter sig til kroppen, hvor også vores vilje, sanser, tanker og behov er forankrede. Og derfor er det også dem, vi skal lære at bemestre ved for eksempel at dyrke yoga og meditere. Da vi på den måde kan dæmme op for enhver forstyrrelse fra såvel omgivelserne som fra vores egne tanker.

At Yoga giver god karma, kan jeg selv skrive under på. Som udøvende yogi og buddhist (12 år) kan jeg fortælle, at du skaber fysisk og mental plads til din krop, du  kan bedre rumme dig selv, andre og livet.

Du kan læse om Upanishaderne HER

Karma med buddhistiske øjne

Det er næppe nogen hemmelighed at god karma giver overskud. Man arbejder i buddhismen med tanken om årsag og virkning (at man høster, som man sår), og det ubehag, man har sat i verden, kommer på et senere tidspunkt så tilbage til en i form af ubehagelige situationer”.

Karmabegrebet, er meget centralt i en buddhistisk tankegang. Der er desværre bare rigtig mange som får forvekslet karmaloven med en moralsk, personlig tildeling af straf og belønning. Det derfor ret væsentlig at forstå, at karmaloven fungerer fuldkommen som alt andet.

Buddhas lære kan selvfølgelig nemt komme til at lyde som nihilisme, pessimisme og ren og skær verdensfornægtelse. Men det er heldigvis langtfra hele historien om karma.

Når man taler om karma med buddhistiske øjne, er det ret væsentlig at man skelner mellem de umiddelbare effekter af ens handlinger, og de langsigtede konsekvenser.

Vælger man for eksempel at give udtryk for sin utilfredshed med en situation på en aggressiv måde, styrker man de aggressive, vrede sider af sin personlighed. Man bliver mere tilbøjelig til at vælge vreden som udvej næste gang, man skal give udtryk for utilfredshed. Vrede bliver således bestandigt og en større del af ens personlighed. Hvis vrede fylder meget i vores personlighed, er der større sandsynlighed for at vi fremkalder de aggressive træk i de mennesker vi møder.

Hvis man deri mod vælger at finde sin positivet, vil man styrke andre og forhåbentlig mere hensigtsmæssige og produktive sider af ens personlighed.

Misforståelse

Der er også en anden misforståelse i forhold til karma og det er tanken om at livet består af en række lektioner, som måske kan gøre meget ondt, men som er ultimativt nødvendige. Det har så absolut intet med karma at gøre. Men det er jo også på en eller anden måde nemmere at udholde lidelse, hvis man kan bilde sig selv ind, at der er en mening med den ting som gør ondt.

Tænk nu hvis Buddhaen havde ret i at lidelse er en del af livet?

En anden misforståelse af når vi taler karma er at forveksle karma med sin skæbne. En skæbne ligger fast mens karma er evigt foranderlig. Alle kan til enhver tid vælge at forandre sin karma, man skaber den nemlig selv. OG på længere sigt erhverver sig nye vaner, som gør det lettere at leve sit liv som man har lyst til.

Selvom buddhister måske forestiller sig, at den verden de oplever er formet af ens opsamlede karma, mener mange også at de til enhver tid, altid har fuld frihed til at vælge, hvordan de vil reagere på denne verden.

Det er væsentligt at forstå, at det er intentioner som skaber karma. Hvis man fx ved et uheld kommer til at træder på et insekt, så giver det ikke dårlig karma. Men hvis man nu træder på det bevidst, fordi man måske tænker, at det kan være lige meget, så skaber man en meget dårlig karma. Det vil sige med andre ord, at hvis man planlægger med fuldt overlæg at gøre ondt mod andre, så vil selve planlægningen give dårlig karma. Også selvom man aldrig fører planerne ud i livet.

Plusser og minusser

Man kan anskue læren om karma som en morallære om årsag og virkning, hvor summen af positive og negative handlinger i éns tidligere liv determinerer éns nuværende position i samfundet. Derfor kan man kun klandre sig selv for, hvor man befinder sig i samfundshierarkiet, om man har held, lykke og fremgang osv.

Men den buddhistisk etik forholder sig egentlig ikke til moral. Moral er nemlig en sjov foranderlig størrelse, og det den ene ser som høj moralsk standard, kan være afskyeligt for en anden. Buddhistisk etik handler i høj grad om hvordan tanker, tale og handlinger påvirker vores sind.  Den bygger i bund og grund på tanken om, at man bliver bedre til det man øver sig på.

For hinduer og buddhister angiver karma både tilværelsens plusser og minusser og udgør det uundgåelige som ethvert menneske er pålagt genfødsel efter genfødsel, alt imens vi danskere for eksempel mere snævert fokuserer på karmabegrebets tilsyneladende plusside.  Som en feel good-karma, der gerne skal vise sig i livet nu og her.

I hinduisme ønskes at opnå moksha/mukti, som betyder frigørelse fra genfødslernes kredsløb gennem en mystisk forening af selvet (atman) med verdensaltet (brahman). Når atman og brahman bliver ét, nås en karmafri tilstand.

I buddhisme kaldes den tilsvarende tilstand nirvana, “udslukkelsen”, hvor man bliver ét med intetheden, og al karma ophæves.