Så bli´r det lidt sjovere at være syg
Når vi er ramt af en ægte mandeinfluenza herhjemme, er der faktisk kun en måde at kurere den (foruden kage) Selvom romtoddy måske ikke videnskabeligt er en mirakelkur (En toddy er jo faktisk blot en varm drink med spiritus, lidt sukker og citron. Sådan kort fortalt) så kan velsmagende romtoddy godt nu lindre og varme.
Og med ægte stroh 80 (alt anden rom dur ikke) Det smager som at stikke tungen ud ad vinduet. Stroh 80 er en kobber farvet, let og fyldig rom. Den har indledende aromaer af lys flødekaramel og vanilje, som leder til en duft af blomster, urter, tropiske frugter og krydret noter. I munden har den en fed romsmag med et utal af krydderier, parfume og smørtoner, med en meget lang og varm eftersmag.
Den kan nydes langsomt for at levere en stor, rig, lækker smag. En lille portion af denne rom bringer en unik rig og smagsfuld profil i cocktails, punches og mousserende vine.
Og kan man lide de der chokolade skildpadder med creme inden i – kan man også lige denne romtoddy 😉
Men jeg vil dog også lige skynde mig at sige at man også sagens kan nyde en Romtoddy, hvis man blot er alm forkølet eller i humør til en drink der varmer kroppen godt igennem på en råkold vinterdag.
Det er altid den raske som har loddet at lave en Romtotty til den syge og hvis det er rigtig luksus, er der også altid et stykke kage eller andet sødt til – MAN er vel syg?
Du skal bruge:
2 dl, kogende varm vand
( Yndlingste – jeg bruger Sweet Chai fra pukka, men en god sort te eller lign er også godt – du kan også sangen lave den helt enklet uden te!
½ dl strohrum
1 lille øko citron, saften herfra, eller to skiver – alternativt appelsin
2 skiver ingefær, (kan undlades)
2 kanelstænger, (kan undlades, eller suppleres/erstattes med stjerneanis)
2 spsk ahornsirup eller honning
Sådan gør du:
Rør rom, sirup/honning og citronsaft sammen – eller blot rom og ahorn/honning, hvis der bruges citron eller appelsinskiver.
Kom kanel, stjerneanis og /eller ingefær i to glas, sammen med rom, honning og citrus.
Hæld varm frisklavet te over og nyd med det samme – gerne under en varm dyne eller et tæppe.
Tip til skøn variant
I stedet for te, prøv også med varm hyldeblomstsaft
Eller hvorfor ikke prøve min lune pomme vin chaud HER