Jeg elsker at gå i naturen – er i øvrigt fortalerfor gratis motion fx at tage trapperne i stedet for elevatoren.
Og så tror jeg desuden heller ikke på restriktioner eller regler, fordi de bliver alligevel brudt på et eller andet tidspunkt. Jeg tror til gængæld det handler og at tage sig selv alvorlig og tage ansvar for sin egen sundhed. Ansvar kan jo være at stoppe op selv om man allerede har munden fuld af chokolade.
Sig nej tak!
For mig gælder det også om at kunne sige nej – jeg bliver jo altså ikke gladere af at indtage sukker hver dag. Jeg ved jo godt det er bare er sukkertrolden der spiller mig et puds. Kulhydrater har jo også nærmes fået status som madpyramidens sorte får og rigtig mange kure tager afstand fra de grusomme blodsukkerdjævle. Men heldigvis er jeg ikke på kur og jeg giver mig også lov til engang i mellem – fordi for mig handler sundhed også om at være god ved sig selv og spise et godt stykke chokolade eller en god kage.
Motion skal ikke være en stressfaktor i mit liv
Jeg er meget opmærksom på at motion ikke skal være en stressfaktor i mit liv. Derfor føler jeg mig heller ikke spor sund, hvis jeg okser løs i et fitnesscenter sammen med en masse andre fitnesstosser der går mere op i hvordan deres tøj eller hår sidder. Eller lige skal have købt den rigtige energidrik inden de skal rende rundt med deres alt for store muskler og se vigtig ud – det får mig bare til at føle mig en lille smugle gnaven. Jeg ved godt, det er sat på spidsen, men jeg føler mig bare ikke hjemme i et fitnesscenter, som i overhovedet ikke!
Jeg føler mig faktisk mere sund når jeg får hjemmetrænet med et program der passer til mig, dyrket yoga, mediteret. Slået mig ret så uhæmmet løs i dans hjemme på stuegulvet, så sveden virkelig får lov at leve. Eller også bare synge hvad hjertet kan begære på mine yndlingssange. Af den simple årsag at det giver mig energi og en følelse af velvære. Og velvære betyder at jeg har det godt og føler glæde ved livet, og at have det godt og føle glæde er med til, at jeg har lyst til at lave sundt.
Jeg tror faktisk på, at dårlig samvittighed er en vanvittig stor belastning for kroppen – derfor får jeg trænet er det godt, gør jeg ikke, så går det nok også.
Jeg skal ikke se ud som da jeg var 16
Har før i tiden var jeg meget aktiv med dans, løb, og teater – jeg gik eller cyklede stort set til alting og det var noget der gav positivt indgreb på vægten. Selvom jeg ikke ligefrem er den største i verden, kan jeg dog alligevel godt mærke jeg ikke er så aktiv som førhen.
Også her handler det for mig om at tage ansvar – og min filosofi er, at er man ikke glad for det man er eller ser i spejlet, må man gøre noget ved det. Jeg forventer ikke at jeg ser ud som da jeg var 16 – jeg er en kvinde på 43 og kroppen har jo også forandret sig en smugle siden da. Men jeg er også ret heldig med at have en knaldgod forbrænding.
Sundhed sidder altså også mellem ørene
Ja, jeg går faktisk meget op i min mentale sundhed. Det ville man måske ikke sådan gætte, hvis man ikke lige kende mig. (jeg kan godt til tider være ret distræt og lidt en humlebi der flyver på må og få) Men jeg tror hvis I spøger familien herhjemme, ville de nok også sige, at jeg går mere op i sundhed end de fleste. Både den fysiske men også helt klart den mentale del.
Sundhed for mig handler derfor også hvad man putter gennem ørene.
Hvis jeg ikke havde lyttet til mit indre, så tror jeg ganske enkelt at jeg var blevet syg. Så kunne jeg spise nok så meget frugt og grønt og løbe nok så mange ture uden det ville hjælpe på min mentale tilstand.
Og nu er jeg bare af den støbning at jeg ikke sætter mig og ser på. Men gør noget ved det som ikke fungere. Derfor begynde jeg at meditere 10 min hver dag. Da jeg begynde at kunne trække vejret ordentligt og fik ”tømt” hoved for tanker der måtte være, kunne jeg jo også ret hurtig mærke at jeg var på rette vej – at det der meditation var noget jeg skulle blive ved med. Jeg har virkelig lært meget af det.
Og jeg tror også det er mindst lige så vigtigt at kunne fordybe sig – sætte en dag af i kalenderen og lad støvsugeren og opvasken stå og sætte sig i sofaen eller lave lige det man har lyst til.
Okay at være ked af det
Jeg mener derudover også at man skal huske på at alting ikke lige skal fikses med en pille. Jeg har haft kriser i mit liv hvor jeg har været rigtig ked af det og derfor meget grådlabil. Og da jeg gik til lægen, blev jeg anbefalet lykkepiller, men det havde jeg slet ikke spor lyst til. Jeg synes, det er dybt forkasteligt, at man i vores samfund ikke må have perioder hvor vi er ulykkelige. Det sætter jeg netop som en mental prop hvis vi ikke får afløb. Jeg tillod og giver stadig mig selv lov til at være ked af det. Det stopper jo på et tidspunkt og man bliver glad igen når man har fået luft. En lykkepille kan være lykken for nogen, men vi behøver ikke tage dem lige med det samme.
Der er god grund til at holde af sine tårer – – Når vi giver efter for grådrefleksen, udløser gråden endorfiner. Det er også derfor kan man føle lettelse og lindring efter en lang og dyb gråd.
Du kan evt. også læse mit indlæg om at være over 40 HER
Eller mit indlæg om vigtige ting HER