Hyldebærsaft – en god gammel klassiker

Mod efter- vinterhalvårets influenzaplage

Hyldebærsaft er både kendt for sine skønne duftende blomster, som man normalt bruger til saft i juni, men også de små sorte bær i efter- og vinterhalvåret, og som smager ubeskriveligt skøn i saft, suppe og syltetøj.

Varm hyldebærsaft er da også bare helt perfekt på kolde efterårs- vinterdage. Det er godt til de kolde næser, øm hals og de stive fingre her i efter- og vinterhalvåret. Og så er dat da noget så hyggeligt og dejligt med en varm kop af den smukkeste mørke røde drik, et varmt uldtæppe, tændte stearinlys og en god bog på en kold efter-vinteraften.

Viste du at….

hyld blev brugt mod malaria, hovedpine, tandbylder, brandsår og halsbetændelse. Man mente, at kærligheds- og frugtbarhedsgudinden, Freja, boede i hylden og beskyttede mod ulykker. Så man har længe kendt til hyldens forebyggende/helbredende virkning.

Romerne brugte hyldebærrene til vin og hårfarvning.  Jeg ved jo også godt hvordan mine hænder ser ud, når jeg har ordnet hyldebær, så jeg kan faktisk levende forestille mig, hvordan hovedbund og pande må have set ud efter en omgang hårfarvning.

Sådan laver du nemt en rigtig velsmagende hyldebærsaft med et lille tvist

Du skal bruge:

  • 1 kg hyldebær
  • 5 æbler, uden kærnehus
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 50 g ingefær
  • 1 stang kanel – brug ægte kanel (ceylonkanel)
  • 2 stjerneanis
  • 5 dl vand
  • 500 g sukker
  • 1/2 citronsaft
  • Atamon

Sådan gør du

Rib de skyllede hyldebær, og læg dem i en gryde. Skyl timian og æbler og fjern kernehuset fra æblerne. Kom timian og æbler i grove stykker i gryden med hyldebærrene. Hæld vand i gryden, og lad det koge i 20 min. Hæld i et dørslag med et tyndt rent klæde i bunden. Mål, hvor meget saft der er, og hæld det i en gryde. Tilsæt sukkeret – du skal bruge ca 400 g sukker pr. liter saft. Alt efter hvor sød du vil have den. Tilsæt citronsaften, og giv saften et opkog så sukkeret opløses. Hæld saften på rene skoldede flasker, og luk dem med det samme.

Skal saften gemmes, kan du med fordel skylle flaskerne i atamon.

Har du mod på at lave suppen?

Du skal bruge

  • 1,5 l vand
  • 1 kg hyldebær
  • 1 stk. hel kanel
  • 2 hele nelliker skal af en usprøjtet citron
  • 100 g sukker
  • 2 æbler
  • 2 spsk. jævning

Sådan gør du

Vand, hyldebær og krydderier bringes i kog i en gryde med låg. Lad simre ved svagt blus i ca. 20 min. Saften sies fra, sødes efter behov og koges med æbleskiver i 5 minutter. Ønsker du suppe, rører du jævning i suppen. Giv suppen et opkog. Uden jævning har du hyldebærsaft. Krydderier kan undlades.

Er der ikke noget med at hyldebær er giftig?

Jo det er vist ikke nogen hemmelighed, derfor bør hyldebær aldrig spises rå – Som i aldrig!!! Hyldebær indeholder nemlig stoffer, der kan udvikle den giftige blåsyre. Men disse cyanogene glykosider nedbrydes i modne hyldebær ved kogning. Kog derfor altid saften af modne hyldebær i 20 minutter, før den anvendes. Spis derfor kun hyldebær (bær fra almindelig hyld med det latinske navn Sambucus nigra). som du har opvarmet.

Hyldebær indeholder naturlige giftstoffer, som i løbet af ret kort tid efter indtagelse vil kunne give symptomer som opkastninger og diarré.

Derimod kan du med fordel bruge blomster fra hyld til fx vis til te eller til læskedrik efter udtrækning med vand sammen med citronskiver og sukker.

Hyldebær vokser vildt rigtig mange steder, her er de gratis og god kilde til bl.a. A-, E- og C-vitaminer. Årets høst er formodentlig klar hen mod midten af september. Indholdet af antioxidanter i hyldebærrene mistænkes også for at have en sundhedsfremmende effekt.

Husk dog at vente med at plukke hyldebærrene, til de er blevet sortlilla. Det er nemlig først, når de har opnået deres modningsfarve, at de kan plukkes til brug i hyldebærsuppe eller hyldebærsaft.

Men der findes mange gode havesorter, bla ‘Sampo’ og ‘Samyl’, og du vil få største udbytte, hvis du vælger at plante to forskellige sorter. Spøg evt i det plantecenter du køber ind i.

Hvis du først har fået hylden i haven, er den svær at slippe af med igen. Alle de søde fugle er vilde med bærene og sørger nemt for nye skud overalt.

 Synes du at busken bliver for stor, kan du sagtens tilpasse den, så den igen, der passer til haven.

Kan hyldebær fryses?

Hyldebær har sæson i september til oktober og Ja – hyldebær kan med stor fordel sagens fryses. Så har du plukket for mange så bare i fryseren med dem. Hyldebær kan holde sig mindst i 12 måneder i fryseren. Og er du så heldig at få fingerene i frosne bær så skal du ikke være bange for at bruge dem til saft.

Obs

En af mine opmærksomme læsere gjorde mig lige opmærksom på at – køber man hyldebær på enten flaske- eller karton i supermarked er det fra koncentrat som er tøet op og tilsat kunstige vitaminer og andet tilsættes til erstatning for de naturlige stoffer som oprindeligt var i hyldebærrene… Og der er meget langt imellem produkter som IKKE er lavet med udgangspunkt i koncentrat…

Du kan også med stor fordel lave min hjemmelavet chaitea – se mere HER

Eller hvad med min ingefærte – HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *