Startskuddet til en lidt sundere livsstil
Julen og nytåret har jo efterhånden lagt sig, og jeg tør godt vove den påstand, at vi er rigtigt mange, som ser januar som startskuddet til en lidt sundere livsstil, om man så har et forudsæt eller ej.
Jeg har dyrket yoga i en del år efter hånden on/off men har ikke haft min egen yogamåtte – derfor er jagten gået ind – en jagt som jeg har udskudt – og hvorfor nu det – er det ikke bare om at komme i gang? Jo det kan man vel godt sige – men nu er yogamåttejunglen ikke sådan lige til at overskue og man kan faktisk godt fare vild. Der er nemlig lige så mange yogamåtter som der er yogaretninger at gå. Jeg valgte at gå med en model som de havde på yogaudstyr link HER
En yogamåtte er jo en nødvendighed, hvis du skal stå stabilt i de ofte krævende stillinger til yoga. Når du vil investere i en yogamåtte, er det væsentlig at vide hvad du vil bruge den til. Der er ret stor forskel på om du er garvet yogi eller bare vil have den til hjemmebrug og dyrke lidt husmor yoga på stuegulvet efter en video eller app. En yogamåtte er dog også god at have, også selvom du ikke vil dyrke yoga. Yogamåtterne kan nemlig nemt bruges til andre ting, fx afspænding (vælg en af de tykke og bløde af slagsen), pilates eller gymnastik/gulvøvelser.
Jeg har lavet en ”lille” liste som du kan stille dig selv i jagten på en den perfekte yogamåtte til lige netop dig. Jeg har nemlig selv erfaret hvad det gør ved ens yoga hvis man står på en måtte som ikke passer til ens kropsbehov.
Hvorfor synes jeg, at er det en god ide at købe din egen yogamåtte?
Ud over at du køber din egen yogamåtte, som passer lige netop til dine behov, så er det også helt klart meget mere hygiejnisk at have sin egen yogamåtte. Og jeg går ret højt op i hygiejne! Man kan naturligvis låne en yogamåtte der hvor de udbyder træningsformen, men det er altså ikke særlig rart at tænke på al den indtørrede sved og alle de døde hudceller, som hænger fast i yogamåttens overflade fra alle andre, som har brugt måtten før dig. Der findes dog yoga hundedyre centre hvor de går meget op i at måtterne bliver tørret af efter træning. Når du har du din egen yogamåtte, kan du selv styre, hvor ofte den bliver rengjort. Behøver jeg sige mere?
Er der forskel på en yogamåtte og en træningsmåtte?
Ja det er der faktisk også selv om en optimistisk sælger måske prøver at fortælle dig noget andet. En yogamåtte er som regel meget tyndere end den helt klassiske træningsmåtte. Mens en standard yogamåtte som regel er omkring 4 mm tyk, så måler en træningsmåtte minimum 1 cm i tykkelsen.
Den største forskel på de to typer underlag skyldes, at det meget emt kan være svært at holde balancen til yoga, hvis yogamåtten er for tyk. (Der har jeg selv været) og omvendt er den klassiske træningsmåtte ofte tykkere, hvilket jo er godt til de liggende øvelse, hvor ryggen og knæene typisk har brug for mere beskyttelse.
Gå efter en yogamåtte som er tilpas skridsikker?
Det er nemlig især vigtigt, hvis du har tendens til at svede meget til træning eller vil dyrke hotyoga, så du ikke risikere at skøjter rundt undervejs. Enderne skal også helst ligge klinet til gulvet og ikke bølge, det kan være ret så generende under en øvelse.
Hvor tyk skal din yogamåtte være?
Hvis du køber din måtte i en fysisk butik, så gør dig den ulejlighed at afprøve med liggende øvelser, hvor du masserer rygsøjlen eller øvelser, hvor du ligger på knæ. Du finder ret hurtigt ud af, om yogamåttens tykkelse og hårdhed passer til dig. Har du fx rygproblemer eller dårlige knæ, kan du med fordel vælge en variant, som er minimum 6 mm tyk, da en tyk yogamåtte ofte er en anelse blødere end de ultratynde varianter. Jo tykkere yogamåtten er, jo sværere bliver det dog også at stå fast og holde balancen. Du må altså også prioritere, hvad der er vigtigst for dig: Komfort eller skridsikkerhed?
Hvad med yogamåttens design, materiale og pris?
Det er også her en god ide at vælge en farve eller et mønster, som gør dig glad og som det vigtigste – giver dig lyst til at bruge yogamåtten. Husk på, at du jo kigger på din yogamåtte rigtig mange gange i løbet af en træning. De fleste yogamåtter er enten lavet af naturgummi eller PVC, en slags blød plast. PVC er et billigt at producere, og materialet holder længe. Dog er materialet ikke biologisk nedbrydeligt.
Fordelen ved yogamåtter lavet af naturgummi er, at overfladen er lettere porøs. Det leder sved og fugt væk fra yogamåttens overflade og giver super skridsikkerhed. Materialet er desuden særdeles slidstærkt og biologisk nedbrydeligt, hvilket jo er godt for miljøet.
Det er nogle yogamåtter som har tendens til at udsende en skarp dunst af plastik, som kan virke vældig forstyrrende, fx i forbindelse med øvelser, hvor ansigtet er meget i kontakt med underlaget.
Tip: Lugter din yogamåtte, kan du tørre overfladen med en fugtig klud, opvredet i lunkent vand. Hæng din yogamåtte til tørre udendørs, dog ikke i direkte sollys, da farven ellers kan tage skade. Det vil få lugten til at aftage med tiden.
Prisen på en yogamåtte afhænger meget af materiale og produktionsforhold, herunder hensyntagen til miljøet. En del yogamåtter i den billige ende er udmærkede løsninger, når det kommer til skridsikkerhed og komfort. Dog er de ikke altid lige så miljørigtige som de dyrere varianter, ligesom du kan risikere, at de bliver slidt hurtigere op.
Det kan mange gange være en bedre investering på lang sigt, hvis du investerer i en kvalitetsyogamåtte. Det skyldes også at nogle af de dyrere yogamåtter sælges med livsgaranti.
Hvor lang/bred skal din yogamåtte være?
En god tommelfingerregel er at gå efter en yogamåtte, som passer til din højde, smat drøjde. Generelt er det altid en fordel, hvis yogamåtten er omkring 10-20 cm længere, end du er høj – så du opnår maksimal bevægelsesfrihed. Vær også opmærksom på, at nogle producenter tilbyder brede yogamåtter. Genialt, hvis du er født med brede skuldre.
Skal du bruge din yogamåtte til træning uden for huset er det en god ide med en praktisk bærestrop eller en taske, så du kan have den over skulderen til og fra træning. Skal du udelukkende bruge din yogamåtte til hjemmetræning, synes jeg det er unødvendigt.
Hvordan passer du på og rengør din yogamåtte?
Som nævnt tideligere er det som udgangspunkt altid en god idé at vaske sin yogamåtte med jævne mellemrum. Selvom din yogamåtte ikke umiddelbart virker beskidt, bliver den nemlig fyldt med hudrester, snavs og støv, uanset om du dyrker sveddryppende bikram-yoga eller mere afslappende hatha-yoga.
Hot yoga kræver at du vasker din yogamåtte efter hver træning, mens det for hatha-yoga er helt o.k., at der går måneder imellem.
Du kan købe et væld af renseprodukter til din yogamåtte, men du kan også med fordel lave dit eget.
En enkel metode er at blande lidt opvaskemiddel med lunkent vand i en forstøver, som du bruger til at sprøjte sæbe-blandingen på yogamåtten. Lad det sidde et par minutter, og så tør efter med en fugtig klud, til alle sæberester er tørret væk. Sæberester kan nemlig gøre din yogamåtte glat.
Vil du helt undgå sæbe, kan du også bruge en blanding af eddike og vand og evt. lidt æteriske olier, der ligesom eddike virker antibakterielt og samtidig får din yogamåtte til at dufte godt.
Tip: Lad din yogamåtte tørre helt efter vask, fx på en tørresnor eller en brusestang, inden du ruller den sammen. Så undgår du, at den bliver jordslået eller begynder at lugte.
Forbrugerrådet har lavet en test af 7 yogamåtter som du med fordel kan kigge nærmere på HER