Roussillon en Provence

Le village – The village

Herhjemme længes vi efterhånden efter at komme på ferie, nærmere betegnet til vores elsket Sydfrankrig. Vi skulle have været afsted sidst i maj og igen til september. Men ferien er udskudt på grund af Corona, men det gør ikke længslen mindre.

Samtidig giver det mig tid til at opdatere vores feriedagbog fra sidste år 2019, hvor vi besøgte nye spænende, forrygende bjergbyer som virkelig gjorde indtryk på mig bl.a. Roussillon.

Roussillon er nok også nok en af de imponerende og charmerende bjerglandsby vi har besøgt og er beliggende i et meget naturskønt område midt imellem de to store bjergmassiver Plateau de Vaucluse i nord og Montagne de Lubéron i syd. Roussillon skulle efter sigende også gå for at være en af de smukkeste landsbyer i Frankrig og modtager hvert år en lind strøm af feriegæster.

Roussillon er meget dekorativt anbragt på røde klipper omgivet af fyrreskove. Jorden ved Roussillon er rig på okker, som har været brudt i omkringliggende miner og været anvendt til maling, kosmetik og utallige andre formål lige siden romertiden.

Hele området er domineret af røde, gule og brune klipper. Byen er yderst interessant med sine mange okkerfarvede huse, smalle gader og skyggefulde pladser.

De okkerfarvede huse i Roussillon giver hele byen et rødligt og varmt skær. De gamle okkerminer befinder sig øst for byen.  I Val des Fées (Feernes Dal) mod syd er de mest betagende klipper; de midterste går under navnet Falaises de Sang (Blodklipperne). Øverst oppe i byen ved kirken, Castrum, er der en betagende panoramaudsigt udover det omgivende landskab.

Roussillon er virkelig et besøg værd med chance for at blive fuldstøndig forelsket i området – du vil fra dine første trin i landsbyen Roussillon blive betaget af dens charme og dens atmosfære – så er du advaret.

Den gamle kirke
Sovende kat i kirken

Monts de Vaucluse

Du må ikke snyde dig selv for at gå langs de flotte gule okkerstier.  De ligger forholdsvis lige ved siden af byen men husk gode men gamle sko/sandaler. Den farvet okkersand vil misfarve gerne misfarve og kan være svært at vaske af.

De to forskellige stier

Den korte eller den lange sti fører dig gennem okerstierne på 30 minutters eller 60 minutters gang.  Og du kan blive så længe du vil og gøre ophold undervejs og nyde udsigten og området.  Oplysningtavler undervejs beskriver geologien, floraen og historien om okeraflejringerne i Luberon. Vi tog den korte sti da vi også gerne ville kigge nærmere på bjergbyen Roussillon.

Husk også at beskytte dette smukke sted og følg sikkerhedsinstruktionerne og nyd denne rejse 110 millioner år tilbage i tiden! Hunde i snor accepteret. Man må gå på kompromis her – Vi anbefaler gode vandresandaler.

Vi tog mange gode billeder her og ville ønske jeg kunne vise jer dem alle men også her må jeg gå på kompromis og I får nogle få udvalgte.  

Udsigt fra stierne
Endnu en udsigt når man går langs stierne

Pris:

Fuld pris (for lang eller kort sti): 2,50 €

Rabatpris: 1,50 € (grupper over 15 personer)

Gratis for børn under 10 år

Kombi-billet til trail og Ocher Conservatory: 7,5 €

Ocher Conservatory ligger ca. 1,5 km fra Ocher Trail

Åbningstider:

• februar: fra kl. 11 til 15.30

• Marts: fra 10:00 til 17:00

• April: fra 9.30 til 17.30

• Maj: fra 9.30 til 18.30

• Juni: fra 9 til 18:30

• Juli – august: fra 9 til 19:30

• September: fra 9.30 til 18.30

• Oktober: fra 10:00 til 17:30

• November: fra 10:00 til 16.30

• December: fra 11.00 til 15.30

Mere information:

Office de Tourisme, Place de la Poste

84220 Roussillon

Tlf.: 04 90 05 60 25

E-mail: info@ot-roussillonprovence.fr

Hjemmeside: www.roussillon-provence.com

Kordinater: 43.90211 / 5.29387

Har du været i Roussillon en Provence? Del gerne dine oplevelser og tips i kommentarfeltet nedenfor!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *