Tag udgangspunkt i dig selv

Bliver du megasur og smækker moster-Karen en på sinkadusen, når hun igen stiller irriterende spørgsmål? 

Det gør du højst sandsynlig ikke, men strejfer tanken dig i bare et sekund? Så der det nok på høje tid, at sænke dit forsvar og træne din konfliktstil en smugle.

Uanset om hvem du er, så har du nok stødt på urimelige mennesker, som altid provokerer med sine irriterende spørgsmål til din måde at løse opgaver på. Og bare rolig – du er altså ikke alene om at føle sådan! De fleste af os kender en eller flere i vores omgangskreds som vi mest af alt prøver at undgå på baggrund af de tåbelige og irrelevante spørgsmål.

Der er flere måder at komme disse konflikter til livs på. Og en sikker vinder er næsten altid – at tage udgangspunkt i DIG SELV. Ikke i den du har udfordringen med.  Det lyder måske super kedeligt, når det nu faktisk er en bestemt person som er udfordringen men igen! I din optik.

En endnu større udfordring er, at du får mega svært ved at skabe varige konstruktive ommøbleringer i vedkommendes hoved, i håb om at han/hun vil ændrer sit spørge-jørgen-behov. Det er mildest talt umuligt for dig at ændre vedkommendes behov for at spørge.

Det gælder om at få styr på dig selv

Du er heldigvis selv ubetinget det bedste konfliktnedtrappende redskab du har, og altid vil have lige ved hånden. Hvis du altså kan styre dig og ikke lade temperamentet løbe af med dig. I en forsvarsposition, hvor du blæser vedkommende en syngende midterskilning, er altså ikke, at have styr på sig selv.

En mere effektiv måde, er at blive bevidst om, hvorfor du går i forsvar – og hvilke alternativer der kunne være for dig.

Jeg har skrevet om konfliktløsning før på bloggen, hvor jeg fx nævner Girafsprog som en måde at tale på, eller Life Changement hvor det handler om at forandre den måde man agere på. Fælles for de to emner er at man ikke kan lave en Life Changement uden også at tænke på den måde man taler på. 

Det vigtigste er her at man gerne vil det selv og er åben for forandring også selvom stien vil byde på humpler.

I dette indlæg vil jeg derfor koncentrere mig om de forskellige konfliktstile som man kan vælge i mellem.

Konfliktstile

I konfliktsituationer, vil vi ret ofte reagere ud fra tre typiske konfliktstile. Måske er der især en af stilene du har præference for, og derfor oftest benytter dig af? Men er den overhoved hensigtsmæssig for dig?

Når vedkommende fx spørger om hvad dine bevæggrunde er for at løse opgave A, som du har gjort. (Du har egentlig bare gjort som du plejer uden at tænke nærmere over det, og venter nu at vedkomende vil kritisere dig.

Så vil du typisk benytte en af disse tre følgende konfliktstile, når du svarer vedkommende: Forstil dig du har en udfordring med en kollage som du synes er irriterende. Hvordan reagerer du?

GÅ-stilen også kaldet den undvigende:

Du vil træk følehornene til dig, fordi du oplever dig udfordret. Du glider af på vedkomnes spørgsmål og fordufter lige så stille i håb om at konflikten i din mave også forsvinder.

Udfordringen her er bare, at vedkommende stadig venter på dit svar og spørger igen når i ses! Du prøver måske at undgå vedkommende, både i frokostpausen og på gangen. På sigt bliver det bare mere besværligt, fordi både jeres chef og andre kollegaer har brug for, at netop I to kan arbejde sammen.

Jeres dialog er desværre bare stoppet – så opgaveløsningen er blevet endnu tungere. Ikke kun for jer men for alle i måtte arbejde sammen med.

SLÅ – stilen også kaldet den kæmpende:

Du går i forsvar, retter dig op og bliver to cm højere eller hæver stemmen og konfronterer straks vedkommende med et modspørgsmål:

”Hvorfor spørger du om det?” (= ”Hvad vedkommer det egentlig dig irriterende menneske”). Du er er kampberedt og hoppet direkte ind i forsvarspositionen, hvor du dømmer vedkommende. Som endelig bliver tavs, og stopper med sine tåbelige spørgsmål. Skønt tænker du måske!

Udfordringen her er bare, at vedkommende nu fremadrettet undgår al dialog med dig. fx også den gode videndeling, som du tidligere har nydt godt af. Derfor skal du nu selv til at opfinde den dybe tallerken, som vedkommende allerede har super check på. Men som du ikke mere kan bede om hjælp til. Faktisk opdager du, at I frem for at komplementere hinanden, i stedet løser samme opgave, begge to, til dobbelt timeforbrug.

Det skaber et øget arbejdspres for dig – og vedkommende. Og din chef er i øvrigt heller ikke imponeret af jeres performance.

STÅ-stilen: også kaldet den konstruktive stil:

Du lytter til vedkommendes spørgsmål. Neutralt og uden at dømme ham/hende. Du tænker her – Vedkommende har faktisk ret til at spørge dig. Dejligt at han/hun er nysgerrig på, hvorfor du løser opgaver, som du gør. Da vedkommende ikke har udtrykt konkret kritik, kan du fint tillade dig ikke at tage stilling til, hvad han/hun synes om din opgaveløsning. Bare svare. Hvis vedkommende reelt er utilfreds, er det hans/hendes opgave at sige det højt. Ikke din opgave at tolke på det usagte!

Så derfor du svarer ærligt: ”Jeg tror bare jeg løste opgaven, som jeg plejer uden at tænke videre over det” Men vi kan jo snakke om det i morgen. Så vil jeg lige reflektere lidt over, hvorfor jeg gør som jeg gør”.

Måske siger vedkommende ”ja tak – god ide”. Eller måske siger vedkommende blot ”næ, jeg var bare nysgerrig.

Vil du være mester i ”lavt forsvar”?

Den sidstnævnte stil er jo den mest konfliktløse stil du kan vælge og ikke mindst den mest hensynsfulde både over for dig selv man også dem du enten arbejder med eller omgås med i fritiden. Ikke dermed sagt at det er den nemmeste at leve efter for som alt her i livet, så er der altid årsager til at man agere som man gør.  

Er du en reflekterende kollega eller ven, som gerne vil udfordres på at udvikle dig, og som altid gerne vil dele din viden med nysgerrige kollegaer eller venner men du alligevel genkender at blive tricket af den irriterende kollegatype, så er det faktisk din opgave – og ikke vedkommende at finde ud af, hvad der tricker dig. Det gør du ved at øve dig i at hoppe over i STÅ-stilen.

Ved at vinde tid, få ro på dig selv, mærke efter, hvad der tricker, og hvordan du præcist ønsker spørgsmål fra vedkommende, så du føler dig tryg. Det kan du formidle til vedkommende over en kop kaffe, så han/hun fremover ved, hvordan han/hun undgår at tricke dig. vedkommende kan nemlig ikke læse tanker.

Der er ret gode chancer for, at I to kan kommunikere klart, tydeligt og med sænkede parader.

Det er bare med at øve sig – DU KAN GODT!