Gluten/laktosefri kanelsnegle med dadler

Blød og lækker

Der er nu ikke noget som en saftig kanelsnegl lavet på lækker blød dej.  Det skulle det da lige være et saftig blødt gluten/laktosefri kanelsnegl. Jeg vil godt lige understrege, at man sagens kan bruge denne opskrift selvom de skal bages på glutenfri mel. Du skifter blot meltypene ud med alm hvedemel.

Kanelsneglen findes efterhånden i mange varianter af smag efterhånden. Og har smagt mig igennem dem alle tror jeg. Jeg elsker kanel, men er heller ikke bange for at prøve nyt. Derfor har jeg lavet en variation, som jeg synes smager godt og hvor man bruger daddelmasse i stedet for remonce. Og det er faktisk super lækkert. Det bliver jo så ikke den klassiske kanelsnegl, men du kan komme ½ tsk kanel i dejen så du får smagen af kanel.

Tip: hvis du som jeg er vil med fyldet i sneglene kan du med fordel lave dobbelt potion.

Tip: Hvis du har det som jeg og ikke er vil med glasur, så kan du med fordel pensle de afkølede snegle med fx blåbær/æble eller agavesirup og evt. hakkede, ristede mandler for en sprød og sød topping. Eller hvorfor ikke prøve med sesamfrø.

Tip: Tilsæt 1 groft revet æble til kanelfyldet.

Jeg har prøvet at bage kanelsnegle og kanelsnurrer før, men dette er den bedste opskrift, jeg har lavet til dato, også fordi man selv kan variere alt efter hvad man har i skabet eller lige har lyst til. Gluten/laktosefri kanelsnegle er mit bud på en lækker eftermiddag eller weekendsnack. Hjemme i sofaen, ude i naturen med bål og kaffe eller varm kakao.

Det skal du bruge:

50 gram laktosefri smør

1/2 pk gær

2 dl fingerlunt vand

2 spsk fiberHusk – den gule pakke til bagning

1 tsk vaniljesukker

½ tsk kardemomme

1 dl laktosefri fingerlunt mælk

1 sammenpisket æg

150 gram boghvedemel

Ca. 150 gram rismel

1 æg til pensling

Kanelremonce:

130 gram blødt laktosefri smør

100 gram brun farin

65 g marcipan

1,5 spsk kanel

½ tsk kardemomme

Evt. 1 tsk vaniljesukker – Tjek vanillesukkeret – nogle få typer kan indeholde gluten!

Evt. 2 spsk peanutbutter

Variation med daddelremonce

300 g Dadler (klargjorte)

5 dl Vand

Sådan gør du:

Smelt smør og tilsæt mælk, varm blandingen til fingervarmt (37°C). Rør gær ud i vandet og tilsæt fiberHusk. Lad det stå i ca fem minutter. Det kan godt klumpe lidt, men det bliver rørt og æltet ud senere i opskriften. Tilsæt det smeltede smør og den lunet mælk, pisket æg, vaniljesukker og kardemomme og rør rundt. Tilsæt begge meltyper lidt ad gangen og ælt godt sammen i en røremaskine. Dejen skal kunne æltes på bordet uden at hænges fast. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve under et viskestykke i 60 minutter. Imens dejen hæver, laver du remonce.

Remonce: Rør alle ingredienserne godt sammen og lad det køle af.

Hvis du laver daddelmasse i stedet for:  Put dadler i en gryde og hæld vandet over. Få dadlerne i kog og lad dem simre videre på middel varme. Nar dadlerne er kogt møre efter 5-10 minutter, blender du dem til du får en ensartet masse. Nar massen er kølet af, kan den fryses ned til senere brug. Du kan også tage den i brug med det samme og eksempelvis komme den i som fyld til kanelsnegle eller lagkge.

Slå dejen ned på et meldrysset bord og rul ud til en firkant (ca. 30 x 30 cm). Fordel remonce ud over dejen og rul sammen til en roulade. Skær snegle ud med en skarp kniv i 1-2 cm tykkelse.

Læg sneglene med 2-3 cm afstand på en plade beklædt med bagepapir eller put sneglene i små bage- eller papirsforme og stil dem på en bageplade. På den måde sikre du at remoncen ikke flyder ud. Lad dem efterhæve i 30 minutter under et viskestykke. Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Pensel dem med et sammenpisket æg. Bag dem i 15-20 minutter, til sneglene er gennembagte. Lad dem køle af, før de evt. pyntes med glasur eller sirup. Der bliver 16-18 stk.

Du kan selv lave æblesirup:

Mens sneglene bager, så kog æblemost og sukker i en lille gryde, til det har sirupkonsistens. Test på en enkel afkølet kanelsnegl, om siruppen lægger sig fint på den, når du pensler. Rinder den bare af, er den for tynd og skal koges lidt mere ind. Er siruppen for tyk og svær at pensle med, så rør et par dråber vand i.

Pensl alle de afkølede snegle jævnt med æblesiruppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *