Ren og uselvisk kærlighed som kommer helhjertet fra hjerne og hjertet

Jeg har efterhånden været buddhist og haft meditativt praksis i ca. 15 år. Det jo ikke fordi jeg går og råber hid og did om min overbevisning, men ved kærkomne lejligheder sker det, at nysgerrige øre gerne vil hører om det. Og så fortæller jeg, og jeg synes det både er sjovt og givende, at få lov at dele noget, som er så betydningsfuldt for mig. Også selvom det sommetider byder på udfordringer. Kan huske, at jeg i sin tid havde en samtale med min daværende dharmelære om netop denne problematik. For eksempel når der er ord, som bare ikke lader sig oversætte sådan uden videre. Skal man så bevare et fremmed ord, eller skal man bare forsøge sig med en lidt kludret oversættelse? For så at følge den op med en forklaring?

Metta er et eksempel på et ord fra pali, som er lidt svært at oversætte sådan i sig selv. Den mest almindelige er den engelske oversættelse som lyder på loving-kindness, som jo på dansk svare til kærlig-venlighed. Ordret bliver næsten misbrugt af mindfull-eksperter, som tilsyneladende er godt tilfreds med denne oversættelse. Men der er altså et aller andet der nager i mig alligevel. For det virker bare alt for kluntret. Derfor vælger jeg aktivt at bruge Metta som netop i kraft af sin fremmedartethed har sin fortrin.  (Metta betyder ren og uselvisk kærlighed)

Metta er et dybt og stærkt ønske om velfærd og lykke for et andet menneske. Men metta skal være en bevægelse fra hjertet for at give mening. Altså det skal komme helhjertet. Hvis Metta skal leves fuldt ud, skal både hjerne og hjerte involveres. Uden hjertet må vi nøjes med et statisk genskær af livets fylde, og uden hjernen vil vi blive revet rundt i følelserne som en hvirvelstrøm.

Metta og egoisme

Metta indebærer menneskekærlighed, ikke-vold og erkendelse af kammer af enhed. Pali-eksperter definerer Metta som et dybt og stærkt ønske om velfærd og lykke for andre menneske. Grundlæggende er Metta derfor en etisk grundholdning, som er baseret på kærlighed, tolerance og venlighed. Som ikke skal forveksles med venskabelighed, som ofte er baseret på egoisme. Ægte Metta er blottet for egoisme. Derfor betyder ægte Metta, at man nægter at virke stødende og være årsag til enhver form for irritation, vrede og fjendskab. I stedet trænes tankesindet til tolerance og gavmildhed.

Metta skaber fællesskab, sympati og gensidig kærlighed, som vokser ubegrænset, og som i praksis overvinder alle sociale, religiøse, racemæssige, politiske og økonomiske barrierer. Metta betyder også evnen til at give uden ønske om noget til gengæld. Et dybt aspekt i menneskets natur er ønsket om at tilgodese egne interesser.

Når de egoistiske motiver transformeres til ønsket om at fremme helhedens interesser, overvinder man ikke alene den grundlæggende trang til egoisme, for desuden bliver tankesindet universelt, når egne interesser konsekvent identificeres med helhedens interesse. Karakterændringen fremmer ikke alene menneskeligheden som helhed, men også den enkeltes velfærd.

Vi er alle individer forbundet til hinanden

Metta er ikke betinget af at stå overfor for følelsen. Det behøver altså ikke at være en, som er elskværdig, eller som man føler sig forbundet med, eller overhovedet nogen man føler man elsker, før at følelsen kan opstå.  De fleste mennesker mestrer jo allerede den almindelige kærlighed og venlighed. Det er kun et fåtal af mennesker som ikke elsker nogen. Langt de fleste af os har en kreds af mennesker, som vi føler kærlighed for. Det er meget typisk vores børn, kæreste, forældre, og måske et par meget nære venner. Så har vi en anden kreds, som vi giver vores venlighed. Det er typisk bekendte, kolleger, den fjernere familie og så videre. Så er der således en ganske betragtelig gruppe tilbage, som vi typisk er ligegyldige eller decideret kærlighedsløse overfor.

De mennesker vi er ligeglade overfor. Det er typisk nogen, som vi kun har et helt overfladisk forhold til. Nogen som vi ikke rigtig ved, hvem er. Men fordi du ikke kender en personen så tro ikke, at du ikke er afhængig af vedkommende. Alle individer er i total afhængighed af hinanden og vores omgivelser. Hvor ville du være uden postbudet, landmanden, dem som bringer varer ud til butikkerne (!!), idealisterne, de folkevalgte… ja fortsæt selv listen for den er uendelig. I bund og grund består den af alle levende væsner. Når du erkender denne gensidige afhængighed, er det ikke længere så svært at omfatte alle disse væsner med metta.

En sand Bodhisattva?

Af hensyn til dem som vi er mere eller mindre ukærlige overfor, så kan det, i hvert fald til at begynde med, være svært at fylde dem med Metta. Men hold for øje når nogen opfører sig på en måde, som vi opfatter som ukærlig. Så er det meget sjældent, at der er tale om et menneske, som har det godt og er i balance. I rigtig mange tilfælde udspringer ukærlig opførsel af lidelse. Tænk på at hvis din “fjende” blev perfekt lykkelig, ville han nok ikke agere ukærlig mere.  Her kan du så også med fordel tænke tilbage på dit eget liv. Har du altid opført dig eksemplarisk? Hvis du kan svare ja til det, så må konklusionen være at du er en sand Bodhisattva!! Eller også er du måske en lillebitte smule uærlig overfor dig selv? Hvis nu svaret imidlertid er nej, så prøv lige at forfølge tanken yderligere. Betyder det, at når du til tider har opført dig mere eller mindre ukærlig og upassende, at du er et dårligt menneske eller at du fortjener uvenskab snarere end venskab? Og vil du, gennem dette uvenskab, kunne udvikle dig til at være en værdifuld tilføjelse for samfundet?

Den rene metta

Men hør lige – der er jo også alle dem, som du allerede som udgangspunkt elsker eller holder meget af. Dem skal vi altså også lige se lidt nærmere på. Alle vores varme følelser er ikke altid og måske i virkeligheden meget sjældent fri for tilknytning og bindinger. Og al tilknytning indebærer smerte, fordi den medfører modstand. Ikke i form af modstand rettet mod personen som vi har knyttet os til, men ideen om, at vi kan miste dem. Mod alt de vi opfatter som potentielle trusler mod denne person eller vores forhold til dem. Lige så længe vi har brug for personens tilstedeværelse, eller snarer endda at vedkommendes opførsel holder sig indenfor de grænser vi som individ mentalt har afstukket, så er kærligheden ikke ren. så kan vi ikke regne med, at den kan bringe os varig glæde.

Meget ofte opfatter vi vores varme følelser for andre som en slags skjult, mentalt regnskab. Hvis du gør sådan overfor mig, jamen så kan jeg nemmere føle kærlighed og venlighed overfor dig. Det vil sige at vi holder nøje øje med andres opførsel, og træder de udenfor det, som vi har defineret som det tilladte, vil vi straks begynde at overveje, om forholdet bør fortsætte. Men bliver det ikke i grunden lidt vanvittigt at klynge sig til den forestilling om, at en følelse, som giver os en rar fornemmelse, at den skal være afhængig af andres opførsel? Og endnu mere vanvittigt at forestille sig, at denne rare fornemmelse kun kan opstå i forbindelse med relativt få personer?

Vi har alle sammen Metta i os

Metta har ingen ting at gøre med et særskilt menneske. Ethvert menneske har en krop som indeholder knogler, muskler og sener. En række forskellige kropsdele, nogle fysiologiske processer, og summen af deres erfaringer, tanker, ord og gerninger. Men hvor ligger så det, vi elsker? Hvis vi nu leger, at det er personens tanker, ord og gerninger, jamen så er det jo ord og gerninger, som vil gøre indtryk på os, og som består, uanset om vi så elsker vedkommende eller ej.  Metta skelner ikke. Det er en kærlig, altomfavnende kvalitet, som kommer direkte fra hjertet, og som ikke opdeler levende væsner i kategorier efter hvor nært de står en. Den er, i sin reneste form, helt ubetinget, den er altomsluttende og uendelig, og udbredt til alle levende væsner.

Jeg kan sagens forstå at metta godt kan virke meget overvældende, men betydningen af metta er også ganske overvældende i sin rene form. Men skal jeg komme med en lille opmuntring til dig, kan  jeg minde dig om, at vi faktisk allerede har metta i os. Når vi fx ser et lille barn, som er faldt og har slået sig, et ældre menneske som tydeligvis er forvirret, eller en menneske som kæmper med at få barnevognen eller meget tung bagage op i toget, ja, så  har vi nemt ved at springe til og hjælpe. Dette øjebliks spontane, naturlige omsorg og ansvarsfølelse er metta, og det er ikke spor svært at forholde sig til.  Det svære ligger jo i at udvikle denne følelse til at omfatte ALLE levende væsner, til alle tider, og i alle situationer. Men her gælder det, som i rigtig mange andre forhold i livet: at det kan godt være det er der svært, men det er også indsatsen værd.

Læs HER hvordan du laver en Mettameditation