Få styr på din indre meditationsvej og det parasympatiske nervesystem

Buddhismen er kendt for at vægte meditation og meditative teknikker højt. Mennesker fra alle samfundslag har gjort brug af buddhistiske teknikker til at ‘slappe af’ og ‘stresse af’, på trods af at de hverken er praktiserende buddhister eller forstår meget (hvis noget) om buddhismen selv.

Helt uden tvivl har meditation og de meditative teknikker udviklet af buddhister hjulpet mange til at klare angst og psykiske problemer også uden nødvendigvis at forstå deres dybere betydning. Endelig tager forskere og læger tilløb til og tager nu meditation alvorligt og afviser det ikke længere som uforeneligt med lægevidenskaben.

Også inden for psykiatri er der kommet en større vilje til korrekt at undersøge psykiske problemer har bragt videnskabelig respekt for meditationens helbredende potentiale. Det er meget typisk for den videnskabelige tankegang, at mange er fast besluttede på at ‘komme til bunds’ af, hvad der forårsager de ubestrideligt positive virkninger af meditation. De har opdaget meget – men et af de mest interessante og nok mindre kendte fund, vedrører virkningen af meditative teknikker på vagusnerven.

Den vanderne nerve

Som jeg har været inde på i mit indlæg om vagusnerven er den kort fortalt en af de længste nerver i din krop (iskiasnerven er dog den længste). Vagusnerven oversættes af magne som ”den vandrende nerve’, og det synes jeg er meget passende. Vagusnerven bevæger sig fra din hjernestamme, snoede sig ned i hele kroppen for at afslutte i din mave. Undervejs forbinder den med mange større organer, herunder hjerte og lunger. Man har været opmærksomme på det i lang tid og været tilsvarende opmærksomme på, at vagusnerven er semi-ansvarlig for din krops regulering af puls, vejrtrækning, fordøjelse og så videre.

Vagusnerven hjælper desuden kroppen med at regulere stressresponser, blandt andre vigtige funktioner, og er den mekanisme, hvormed vi positivt kan påvirke vores helbred og kroppe med meditation.

Det har tidligere været antaget, at vagusnerven handlede mere eller mindre på eget initiativ. Det vil sige uden individets bevidste input og passede lidt sig selv. Selvom det med sikkerhed kunne påvirkes af eksterne faktorer som stress, kost eller bevægelse, handlede det internt og kunne ikke bevidst påvirkes. Forskning afslørede dog en dybbere sammenkoblede måde, hvorpå bevidsthed og fysikalitet kan påvirke hinanden og ikke mindst vagusnerven.

Beskrevet af nogle som et svar til nervesystemet, synes vagusnerven at være videnskabens svar på det noget omstridte spørgsmål om, hvordan buddhistisk praksis præcist gør, hvad de gør. Og heldigvis er der videnskabelig verifikation og forståelse. Det ser ud til, at flere og flere af os har brug for fordelene af meditativ stimulation.

Moderne tider skaber mental dysfunktion

Det er virkelig en trist kendsgerning, at psykiske problemer forbundet med stress og angst stadigvæk er enormt stigende. Det kan da godt være at nogle eksperter mener, at vi generelt er mere opmærksomme på psykiske problemer, end vi plejede at være, og at vi også er mere tilbøjelige til at søge hjælp til medicinske problemer generelt. Dette kan jo meget vel have bidraget til den statistiske stigning i psykiske problemer. Men problemets omfang synes at indikere, at vi ikke kun oplever en øget bevidsthed, men også en håndgribelig stigning i problemer.

De kendte mulige fordele ved meditation: afslapning, følelse af balance, reducerer angst, vrede og smerte; øger energi, hjælper med hjertesygdomme, hjælper os med at kontrollere vores tanker, reducerer stress. Disse fordele skyldes i høj grad vagusnervens evne til at påvirke det parasympatiske nervesystem.

Årsagerne hertil kan jo naturligvis varierer. Bl.a. politisk og økonomisk ustabilitet får meget af skylden, samtidig er man blevet mere bevidst om hvilken påvirkning sociale medier og øget arbejdspres har.

På et mere spirituelt plan er det moderne og især det vestlige samfund blevet beskyldt for at skabe dysfunktionelle mennesker som kæmper for at finde en følelse af identitet, en følelse af sig selv og grundlæggende åndelig opfyldelse i en verden i hastig forandring. Uanset hvilken årsag, lider vi utvivlsomt af en overflod af angst og andre psykiske problemer, hvilket i sig selv kan være meget farligt.

Bl.a. Stress og angst kan forårsage en lang række psykiske problemer, hvilket igen kan føre til fysiske sundhedsproblemer. Vi har været vidst i nogen tid efterhånden, at meditation eller mindfulness – og den sekulære, videnskabelige og stadig mere populære meditative praksis, kan hjælpe os med mange af disse problemer.

Mindfulness meditation er godt for dig. Videnskaben er sikker, og det beviser, hvad buddhister og andre spirituelle meditationsudøvere altid har vidst. Meditation reducerer ikke kun stress, det giver klarhed, reducerer chancerne for hjertesygdomme og forbedrer kropsholdning.

Meditation er heldigvis blevet mere populær. Flere mennesker ønsker at dissekere meditationens mysterier og komme til bunds i, hvad der gør det så effektivt. Men når alt kommer til alt, ville en videnskabelig læge ordinere den terapi, uanset hvor effektiv den har vist sig at være og uden at forstå den i fulde, analytiske detaljer? Det er jo så her vagusnerven kommer ind.

Det sympatiske og parasympatiske nervesystem

Vores nervesystem er komplekst. Det består af mange dele. En af disse dele er det sympatiske nervesystem- ansvarlig for Fight or Flight reaktionen. Vi er mindre eller mere meget fortrolige med det sympatiske nervesystem og hvad det gør. Dit sympatiske nervesystem er en gren af det autonome nervesystem det er såkaldt fordi det menes at handle autonomt dvs. ubevidst. Den anden hovedgren af det autonome nervesystem er det parasympatiske nervesystem. Som vi generelt er betydeligt mindre informeret om.

Det parasympatiske system hjælper os med at genvinde kontrollen over kamp og flugt respons og har en indirekte eller direkte indflydelse på fordøjelsen, musklerne, hjerte-kar-systemet, det endokrine system og så videre.

Det parasympatiske nervesystem er ansvarlig for de såkaldte ‘Rest and Digest’ funktioner, og vi er ikke så opmærksomme på det, som vi burde. For at gøre en lang historie kort, når vi mediterer, opfordrer vi vores krop til at skifte operationel kontrol fra Fight or Flight systemet til Rest and Digest systemet. Men hvordan gør vi det? Og hvorfor er det vigtigt?

Flyvsk stimulering

Vi ved alle godt, hvordan Fight eller Flight reaktionen virker. Når vi er bange for noget, springer vores sympatiske nervesystem i aktion for at give os det løft, som vi har brug for. Enten at kæmpe eller flygte vores vej ud af fare.

Specifikt indebærer dette at omdirigere ressourcer fra de dybere organer til dine muskler og fra højere kognitiv funktion til den reptiliske del af din hjerne, der beskæftiger sig med øjeblikkelig overlevelse. Adrenalin og kortisol frigives for at lette dette, samt for at give os den energi og drivkraft, vi har brug for, for at undslippe fare. Fight eller Flight reaktionen kan føles spændende i en kort stund. Det er derfor, nogen af os kører i rutsjebaner (ikke jeg) men den er ikke designet til at vare flere timer.

Hvad der skal ske er, at vores sympatiske nervesystem naturligt skal afgive kontrol til vores parasympatiske nervesystem, når faren er forbi. Rest and Digest systemet ville nemt få vores krop og sind tilbage til de sunde aktiviteter med at fordøje mad, helbrede skader og behandle minder, oplevelser og andre psykologiske problemer.

Vi kan dog med en smugle opfindsomhed udløse en Fight or Flight reaktion i os selv. Hvis vi fx tænker på noget stressende vil det kunne udløse reaktionen. Nu er spørgsmålet så om vi kan gøre det samme med en ‘Rest and Digest’ reaktion? Det trode vi i sin tid ikke. Men nye undersøgelser viser faktisk at vagusnerven bringer beviser for det modsatte.

Skal vi arbejde baglæns?

Vores Kæmp eller flygt og Rest and Digest systemer er i konventionel visdom lanceret af hjernen som reaktion på eksterne udløsere, eller skal vi sige mangel på samme. Vores muskler, fordøjelse, kardiovaskulære system, endokrine system og så videre får at vide, hvad de skal gøre ved meddelelser, der bæres fra hjernen af vores nerver, og de reagerer i overensstemmelse herved. Mange mennesker tror, at dette er et envejssystem hvor meddelelser kommer fra hjernen, og organerne adlyder. Imidlertid viser beviser i stigende grad, at det også kan fungere den anden vej.

I århundreder har buddhister og meditationsudøvere talt om at finde sit center, altså det område af ro inde i dig selv, hvorfra du kan samle og kontrollere din selvfølelse. Forskere har fundet noget, der ligner centret i vagusnerven. Det er ikke en perfekt analogi, men det ser ud til, at evnen til at lokalisere og arbejde med din vagusnerve er lige så effektiv til at centrere dig, som at tage et beroligende middel. Og det kan du opnå med buddhistiske meditative teknikker.

Vagusnerven tager nogle væsentlige informationsstrømme. I stedet for ordrer, som strømmer fra din hjerne til din krop, så tager nerven i stedet nogle meget stærke forslag fra kroppen tilbage til hjernen. Ni gange ud af ti lytter hjernen. Så ved at sænke din vejrtrækning bemærker din vagusnerve, at tingene skal være rolige.  Du har ingen grund til at trække vejret hårdt og hurtigt og derfor er den i stand til at slappe af. Når din vejrtrækning bevæger sig rundt i din krop og modtager afslappede beskeder fra de organer, som du har bevidst kontrol over, mens du mediterer, dine lunger, hovedsageligt, men også dit hjerte til en vis grad. Vil det udlede, at du ikke umiddelbar er i fare og derfor ikke har behov for at blive stresset. Det vil formidle denne besked til hjernen, som ni gange ud af ti. Derefter vil det lette kontrollen over det parasympatiske nervesystem. Så du kan slappe af, hvile og fordøje.

Når det parasympatiske nervesystem først har kontrol, er vi i stand til dybere tanker, end vi er, når det sympatiske nervesystem er i kontrol. Når vores umiddelbare overlevelse ikke står på spil, er hjernen mere villig til at give tid til dybe tanker. Dette forklarer måske, hvorfor de dybe vejrtrækninger og fysiske afslapningsaspekter af meditation letter sådan fremragende kontemplation og selvudforskning.  

Forbindelsen mellem vores krop og sind

Den vestlige filosofi har længe kæmpet med en markant dikotomi mellem sindet og kroppen. Dikotomi betyder at dele en helhed i præcis to dele, som ikke overlapper hinanden.

Siden den antikke grækers tid har vi haft en tendens til at tro, at sindet og kroppen er separate enheder, der kun er i stand til at kommunikere med hinanden, men som ikke rigtig er forbundet. Desuden er sindet blevet anset for at være kroppens overordnede. Noget der ikke kun styrer kroppen, men kan og bør bruges til at undertrykke den i mange tilfælde.

Denne Mind-Body Distinction er ansvarlig for en lang række moderne sygdomme, ikke mindst ideen om, at det ikke betyder noget, hvad vi gør med vores kroppe, og at det er skamfuldt at give efter for kropslige ønsker. Her kan vi spore på en eller anden måde fedme, seksualitet, skam og en lang række andre problemer.

Buddhister ved derimod, at sindet og kroppen er en sammenhængende helhed. Som påvirker hinanden og er afgørende for hinandens velbefindende. Heldigvis er vores voksende videnskabelige viden om den rolle, som vagusnerven og hvordan den er indbyrdes afhængigt krop / sind virkelig og kan give mulighed for et mere holistisk syn på hele mennesket. Hvilket måske fører til en sundere og mere respektfuld holdning til vores kroppe.

Det vil sandsynligvis tage meget lang tid at ændre et begreb, som er så indgroet som krop og sind ordningen. Men vi kan måske bruge vores viden om vagusnervens funktion i forhold til meditation til at hjælpe dem, som er i tvivl om fordelene ved gammel buddhistisk meditation.

Det skal huskes, at enhver reaktion på meditation er en meget individuel ting, og den slags dyb selvkendelse. Intensive meditationsprogrammer, er muligvis ikke egnet til alle. Men efterhånden som vi lærer mere, kan vi forhåbentlig arbejde på måder, hvorpå vi kan bruge buddhistiske teknikker på individualiserede måder, som kan hjælpe flere som reelt set har brug for det.

Overvejer du også at starte med at meditere?

Tak fordi du har læst med så langt. Hvis du gerne vil læse mere om vagusnerven kan du læse med HER