Tun og æg matcher bare godt sammen
Da jeg i min tid i vejle hvor jeg arbejdede som køkkendame i en kort periode skulle kreere salat hverdag måtte jeg jo være kreativ. Og er der noget jeg er, så er det da det!
At bruge tun i sit køkken har jo delte meninger, og jeg er også meget imod overfiskerri af tun. Derfor bruger jeg kun tun som er MSC-mærket.
Dåserne med tun kan også have et delfinmærke. Det signalerer, at der er taget hensyn til bifangst af delfiner. Delfinmærket skal du ikke stole på, mener Verdensnaturfonden og Greenpeace. De anbefaler derfor ikke, at du vælger dåsetun ud fra, om tunen har delfinmærke eller ej.
Det skulle jo også se lidt indbydende ud men vi ved jo alle sammen godt at tun kan være en smugle usamarbejdsvillig, men jeg synes da, det lykkes meget godt.
Til denne salat skal du bruge:
- 3 let hårdkogte æg skåret i halve
- En stor gulerod skåret i tynde skiver
- En håndfuld ærteskud
- Et halvt iceberg skåret i store tern
- En rød peber skåret i strimler
- 6 halveret cherrytomater
- Ca. en kvart agurk skåret i skiver
- En dåse god tun i vand el. olie
- Et halv salatløg skåret i strimler
Pynt: lidt fint snittet salatløg løg og lidt karse
Start med at ligge iceberg i bunden af fadet. Lig ærteskud i hver ende af fadet. Fordel gulerødder, agurk, cherrytomaterne langs ”kanten” af fadet. Lig de halve æg oven på enten på to små fade ca 20 cm eller et stort ca 30 cm. Hæl vandet fra tunen og hak det let med en gaffel på en tallerken så det bliver mindre stykker. Pynt med tunen oven på og kom den fintsnittet løg og karse på toppen. Man kan undlade løg hvis man ikke ønsker en skarp smag men så prøv evt. med purløg som ikke altid er så løget i smagen.