Når jeg fortæller andre at jeg er buddhist kan jeg næsten være sikker på spørgsmålet – er du så også veganer?. Til det kan jeg sige, nej det er jeg ikke og det bliver jeg heller ikke. Jeg er alt for overbevist om at kroppen har brug for varieret kost, deriblandt kød, æg og mælkeprodukter.

Mange buddhister er vegetarer, fordi en af hovedreglerne i buddhismen hedder, at man ikke må slå noget andet levende væsen ihjel. For at kunne spise kød dræber man jo dyr. Her er buddhismen en smule ironisk -man må ikke dræbe, men er dyret dræbt af andre, er det acceptabelt at spise det. Det er naturligvis et krav, at et dyr kun dræbes med det formål at overleve. Buddhister slår aldrig selv et dyr ihjel for at få det tilberedt. En indirekte aflivning af dyr er til gengæld acceptabel. Har du været i supermarkedet og købt kød, har supermarkedet på forhånd sikret sig kød til dig og de andre kunder. Slagteren har på forhånd sikret sig dyr ved bonden og til lejligheden slået dyrene ihjel. Denne indirekte kæde accepteres i buddhismen.

Dog er det langt fra et krav til buddhister at leve vegetarisk. Igen handler det her om at finde en balance og at lytte til kroppens egne behov. Jeg kalder mig selv flexitar – hvilket vil sige at jeg har skåret ned på de kødholdige måltider og spiser meget grønt.  

Vil gerne understrege vigtigheden af ikke at være ekstrem, hverken i den ene eller den anden retning, men i stedet give sig god tid, være fokuseret i det, man laver, og lytte til sin krop. Jeg tror på at kroppen nok selv skal fortælle, hvad den har brug for, hvis bare vi giver os tid til at lytte og mærke efter. Du vil dog aldrig kunne finde mig på en restaurant, hvor jeg skal pege på et dyr, som skal dø til min fordel. Det ville ikke slet ikke være acceptabelt.