På Den himmel Blå
Skyer svæver over himlen, Som bløde penselstrøg i blå. De former sig i stilhed, Og glider, hvor vinden må gå.
En svane sejler på det fjerne, Med vinger strakt og hvide. En bjørn kryber mellem bjerge, Og vil snart i skovens side.
Solen leger med deres kanter, Giver guld og rosenrødt. Mens natten langsomt trænger på, Bliver skyerne dunkelte blå
De danser over by og marker, Skaber mønstre i det høje. Som om himlen er et lærred, Hvor drømme frit kan fløje.
Når vinden tager fat i skyerne, Ser vi dem flyve over land og by. Deres skygger falder som vinger, Der giver jorden et køligt ly.
De samler sig og opløses, Som drømme vi engang har haft. Nogle fyldes med solens gyldne lys, Andre bringer en blid, grå nat.
Så se op, når du går din vej, Måske ser du en sky, der kalder. En form, en figur, en tanke, En verden, hvor alt kan falde.