Hvad er er der los i vores samfund og hvorfor er det vi føler os så krænket? Er det fordi vores opfattelse af hinanden og vores forventninger til omgivelserne, ikke bliver indfriet? “Se mig, hør mig. Er det ikke synd for mig. Jamen jeg kan ikke det her fordi….det er de andre skyld”!
Voksne mennesker, der opfører sig som børn – og stikker snuden i luften og armene over kors, over at være blevet “dårligt” behandlet eller ikke set. – Jamen hvis jeg ikke får min vilje, såååå….. Og NEJ, du er ikke blevet krænket. Du er blevet fornærmet, såret eller prinsessesur, men næppe krænket.
Hvis du er blevet krænket, har nogen skadet dig, angrebet din ære, ydmyget dig offentligt eller overtrådt almene sociale eller moralske normer og derved ramt dig. Det der sandsynligvis er sket, er at nogen har udtrykt et synspunkt som du ikke er enig i. Det er ikke en krænkelse. Det er den måde kommunikation fungerer på.
Der er fire grundfølelser, og krænkethed er ikke en af dem. Følelser er enten frygt, sorg, glæde eller vrede i varierende styrker og udtryksformer. Derimod kan du *synes* at du er blevet krænket, og det afstedkommer en følelse i dig. Fx vrede.
Hvis vi er blevet ”curlet ” så meget som børn at vi, når tingene ikke går “vores vej”, føler vi os skuffet og vrede og straks forventer vi at verden skal ændre sig, så den passer til lige præcis vores personlige værdisæt. Det ender det med, at vi står med en generation af voksne, som slet ikke kan finde ud af noget selv, fordi deres forældre har gjort alting for dem,- lige fra at beskytte deres børn for ubehagelige konflikter, til at følge med dem til jobinterviews.
Og hva har vi?
Er det virkelig så vigtigt for dig at koen har lyttet til klassisk musik og har taget kursus i mindfullnes, for at få et mere lykkeligt liv – og derfor smager kød-sovsen mere…glad: ” prøv lige at trykke 9 og du vil blive sendt videre til blå stue…”!
Børnebøger skal omskrives, sange skal fjernes fra højskolesangbogen og bestemte bøger om børneopdragelse skal fjernes fra hylderne? – Københavns universitet i september 2018 beslutter sig for ikke at måtte gøre brug af kostumer til temafester, fordi det kunne krænke nogen! Mister vi så ikke lige så stille vores ytringsfrihed?
Der er nok at tage fat på derude, MEN – hvad med bare at lade være? Du behøver ikke forholde dig til alt hvad du ser og høre. Men få da hjælp hos en psykolog, en coach eller dyrk noget yoga, til at finde årsagen til den vrede, der ligger godt gemt i din underbevidsthed.
Kom lige ned på jorden igen og find ud af, hvordan der kan blive plads til os alle. Vi leve ikke ens og det behøver vi heller ikke, men vi må da prøve at respektere hinanden! Vi bliver nød til at lære at rumme og acceptere hinandens forskellighed – Især hjælpe hinanden, med at hjælpe os selv.
Der er andre veje at gå. Prøv fx at sige ’Pyt’. Der er igen grund til at fare i flint, fordi man mener at DSB’s skilte ved Familiezonen er heteronormative og sexistiske. De kunne jo også bare afspejle virkeligheden, og så er det virkeligheden, og ikke skiltene, vi skal ændre.
Krænkelseskulturen er skadelig for samfundet. Ytringsfriheden, den akademiske verden, pressens mulighed for at udtale sig, den frie debat, uddannelsesinstitutioner, kunsten og endda almindelig kommunikation fordi vi, med vores krænkelse som omdrejningspunkt, gør vores private synspunkter til almengyldige regler, og derved tiltager os retten til at bestemme, hvad andre mennesker må mene og hvordan de må udtrykke deres meninger.
”For en god ordens skyld vil jeg gerne sige undskyld, hvis der nu er nogen derude, der sidder og kommer i tanke om en episode, hvor jeg har krænket jer”. Sorry det var ikke med vilje!