Er det ikke besværligt?

Til det vil jeg sige jo såmænd. Livet som bonusmor er ikke altid uden besvær og det kan være udfordrende, at udfylde rollen som bonusmor, kan jeg skrive under på. Når det så er sagt, synes jeg ikke, man skal dyrke sine udfordringer, men hellere gå efter løsninger, og se det som noget der udvikler, både dig selv, men også dine bonusbørn. (og måske også deres far)

Hvis du ser dine bonusbørn som spejle, viser de dig, hvilke dele af dig selv, du har brug for at kigge på.

Jeg kan jo ikke forlange af mig selv, at jeg skal elske mine bonusbørn. Men jeg kan bestemt bestræbe mig på at gøre mig umage og være kærlig. Noget af det vigtigste, for at få et godt forhold til mine bonusbørn, er, at jeg har fået indflydelse.

Nu er min kærestes børn så store, at de godt ved, at jeg ikke er deres mor, men at jeg er en voksen, som bestemmer herhjemme på lige fod med deres far. Børnene ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for, og at jeg ikke prøver at trække noget ned over hovedet på dem.

Jeg er dagligt taknemmelig for mine bonusbørn, taknemmelig for at de er sunde og raske. De gør sig nogle gode tanker og kommer ofte med andre perspektiver, end dem jeg som voksen, har reflekteret over. Det er en gave!

Jeg ønsker, at børnene får lov at leve i deres drømme om fremtiden og troen på at de godt kan, bare de tør og gør sig umage. Bare troen på sig selv, er i sig selv, det værktøj der skal til, for at nå stjernerne. Og hvis de rammer jorden, fortælle dem, at denne fejl lærer man noget af, så de kan forbedre deres næste spring.

De skal lære at kunne klare sig selv, og det prøver jeg altid at lære dem. Være selvstændige individer så at sige.  Når man fylder 15 år, vil det være en god ide med et arbejde. Og når man fylder 18 er man myndig og kan flytte hjemmefra, hvis man er klar til det.

Men de skal aldrig stræbe, bare for at tilfredsstille en lærer eller gøre deres mor, far eller jeg stolte. Nej, de skal gøre hvad de tror på og drømmer om, for i sidste ende er det deres egen tilfredsstillelse, egen stolthed over at have opnået, det de havde sat sig for.

Jeg har erfaret, at det er en god ide at inviter mine bonusbarn med ind i min verden. Vis dem noget, som jeg holder af og kan bidrage med. De skal jo også vide hvad der gør mig glad. Det jo mit livs chance for på kærlig vis, at fastslå min rolle over for dem.

På baggrund af at jeg selv er bonusmor til to store skønne børn har jeg lavet en ny gruppe for sammenbragte familier i Aarhus og omegn – I er meget velkommen til at joine hvis I har lyst – klik HER ?